LUKKET Aarhus: Venindegruppe for singlekvinder i 40’erne til aktive og sjove fælles eventyr (40-50 år)

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.
Gruppetype:
All-round veninder til gode oplevelser som fx: Gåture, foredrag, stand-up, koncerter, festival, spise sammen/ madklub, prøve sport eller bevægelses-oplevelser.
Om initiativtageren:
Jeg er fornylig blevet skilt, bor i nordlige Århus og har to halvstore teenagedrengedrenge.
Jeg arbejder som fysioterapeut og elsker at videreuddanne mig og lære nyt. Er nysgerrig på krop, sind, psyke og sammenhænge, og jeg er virkelig glad for jobbet.
Jeg elsker at gå lange ture, prøve nyt sport (har fx trænet padeltennis nogle måneder nu), læser/lytter mange bøger, haft interesse for selvudvikling/ coaching/ forskellige terapiformer mv. i flere år, nyder at få input fra foredrag eller et godt grin.
Jeg forkæler mig selv med ansigtsbehandlinger, massage, går op i om kaffen er god og om maden fx er nærende og flot (jeg er også til nemme løsninger, mit nye køkken er ret lille…).
De fleste af mine veninder har væsentligt yngre børn end mine, og de er i forhold, så jeg savner muligheden for flere at dele en oplevelse med.
Søges: Potentiel venindegruppe, der passer til denne beskrivelse:
Jeg ønsker at møde kvinder i 40’erne, der ligesom jeg er åbne og friske på at opleve og lave lidt af hvert afhængig af årstid mv. Kvinder med et positivt og åbent sind.
Jeg savner selv muligheden for at dele en oplevelse med flere på en gang. Dynamikken i af og til at være en gruppe afsted til fx koncert, festival, noget aktivt/sport, en vandre/gåtur, madklub, noget kreativt fx tegne/ male/ keramik, et godt grin i comedy klub, teater, et glas vin…. Alt muligt.
Kan I strikke, vil jeg også gerne lære det.
Aldersgruppe:
Du skal være i alderen 40-50 år for at deltage i denne gruppe.
Hvor:
Du skal bo i Aarhus for at deltage i denne gruppe.
Antal:
Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.
Børn:
Gruppen er for singlekvinder, der er børnefri i lige uger. Du er også velkommen i gruppen, hvis du ikke har børn.
Første møde:
Forslag til første møde er f.eks. 17. maj eller 31. maj. I aftaler nærmere i gruppen, når I har hinandens kontaktoplysninger.
Deadline:
Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist søndag 5. maj 2024.
Sådan kommer du med i gruppen
Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.
Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.
Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:
Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge.
Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,
Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.
Sådan fungerer det
1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).
2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.
3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.
4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.
5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.
Penge tilbage-garanti
Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.
Anonymitet
Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid.
Hvad er det helt konkret, man betaler for?
Du betaler for at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.
Hvem står bag denne venindegruppe-service?
Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".
I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.
Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?
Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.