LUKKET Randers: Positive singlekvinder søges til venindegruppe med fokus på at bruge byens muligheder (ca. 60-70 år)

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.
Gruppetype:
En gruppe der ønsker at benytte de mange muligheder Randers byder på. Brunch, middag, biffen, teater, foredrag og hvad der ellers findes af interessante tilbud.
Om initiativtageren:
Jeg er en 67-årig veluddannet kvinde med et positivt livssyn. Jeg har ingen børn eller husdyr, så jeg har ingen forpligtelser og er fri til at komme ud og opleve stort og småt.
Jeg har gode venner, men de fleste er i et parforhold eller bor langt væk, så jeg savner flere veninder i mit nærområde, der har tid/lyst til en tur i biografen, mødes over en kop kaffe, kultur, cafe og gode snakke mm.
Jeg holder meget af at arbejde kreativt og kan f.eks. lide at tegne og male. Når jeg holder ferie, foretrækker jeg storbyferier, jeg er derimod ikke så meget til at ligge og dase på en strand.
Kan også lide dybe og nærværende samtaler - men jeg er ikke den, der tager al taletiden. Jeg har både en ekstrovert og introvert side.
Søges: Potentiel venindegruppe, der passer til denne beskrivelse:
Jeg ønsker en initiativrig gruppe, hvor alle byder ind. En gruppe, der vil skabe relationer med nogle sjove og hyggelige aktiviteter. Det kunne f.eks. være en brunch, en middag og vin lørdag aften - eller en tur i biffen på en kedelig søndag. Jeg søger primært veninder til aktiviteter i weekenden og sen eftermiddag/aften.
Men også en strikkeklub eller madklub, hvor vi mødes på skift hos hinanden, kunne være en mulighed.
Eller en Biografklub Danmark-klub, hvor vi bagefter går ud og får en drink/kaffe og diskuterer filmen, var endnu en mulighed. Eller hvad vi finder på i fællesskab.
Jeg forventer ikke, at alle vil det samme eller være med til alt (heller ikke mig). Derfor kunne det nok være en god ide at finde en fælles aktivitet, hvor alle mødes en gang om måneden til en god snak, f.eks. den anden lørdag i måneden til brunch, en kop kaffe eller en drink.
Aldersgruppe:
Du skal være i alderen 60-70 år for at deltage i denne gruppe.
Hvor:
Du skal bo i Randers for at deltage i denne gruppe.
Antal:
Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.
Børn:
Du skal have ingen eller store/voksne børn for at deltage i denne gruppe, så der er frihed til at mødes.
Første møde:
Forslag til første møde: Lørdag den 11. maj kl. 11.00 (åbner kl. 11.00) hos Operaen, Vester Kirkestræde 12, 8900 Randers. Vi aftaler nærmere, når gruppen er sammensat.
Deadline:
Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist søndag 5. maj 2024.
Sådan kommer du med i gruppen
Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.
Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.
Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:
Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge.
Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,
Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.
Sådan fungerer det
1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).
2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.
3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.
4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.
5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.
Penge tilbage-garanti
Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.
Anonymitet
Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid.
Hvad er det helt konkret, man betaler for?
Du betaler for at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.
Hvem står bag denne venindegruppe-service?
Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".
I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.
Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?
Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.