UDSOLGT Charlottenlund/Kbh: Venindegruppe for åbne og nysgerrige singlekvinder med frihed til oplevelser (55-65 år)

Om konceptet: Skræddersyede venindegrupper er en service, hvor singlekvinder anonymt kan efterlyse en gruppe af veninder, som vil de samme ting som dem selv. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.
Gruppetype:
En kombination af:
- All round-veninder (gode snakke, biograf, et glas vin/kaffe, gåture osv.)
- Oplev din anden ungdom (du har store eller voksne børn, og nu hvor de ikke længere tager så meget af din tid, vil du fokusere på at nyde livet og fylde det med gode oplevelser)
- Rejseveninder
Om initiativtageren:
Jeg er 60 år og bor i Charlottenlund. Jeg har været single i mange år og har to skønne børn og gode veninder, men vil gerne udvide kredsen.
Jeg har et direktørjob og befinder mig typisk der mandag-torsdag - og er så hjemme i Charlottenlund fredag-søndag.
Jeg elsker at hygge med en god middag og gerne brunch, frokost og komme ud og mærke pulsen i byen på cafeer og restauranter (dog ikke til at gå i byen på diskotek etc.).
Det er en fornøjelse at gå lange ture i naturen og få en god snak med en veninde. Jeg elsker god litteratur og er altid at finde på bogmesser, til Louisiana Litterature m.m.. Går op i sund og lækker mad og et godt glas vin. Træner for at holde mig i form. Holder af storbyferier, sommerhus og gerne vandreferier (har jeg til gode). En biograftur og kulturelle arrangementer er altid hyggeligt.
Som person er jeg udadvendt og nem at komme i snak med. Jeg interesserer mig for andre mennesker og det omgivende samfund - er som regel godt opdateret på 'nyheder'. Det bedste er et godt grin og et positivt livssyn.
Søges: Potentiel venindegruppe, der passer til denne beskrivelse:
Jeg forestiller mig netop, at jeg sammen med en venindegruppe kan gøre noget af ovenstående: Gåture, gå ud til brunch/frokost etc. gode snakke, evt. biograf og kulturelle arrangementer - og finder vi ud af, at vi har samme præferencer for ferie, så kunne eks. storbyferie eller andet sammen også være aktuelt og hyggeligt.
Vil gerne møde modne, sociale kvinder med godt humør og mod på skønne oplevelser og gode samtaler.
Aldersgruppe:
Du skal være i alderen 55-65 år for at deltage i denne gruppe.
Hvor:
Du skal bo i København eller Charlottenlund-området for at deltage i denne gruppe, så det er nemt at mødes.
Antal:
Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.
Børn:
Gruppen er for dig med voksne - eller ingen - børn og frihed til at tage ud og opleve.
Første møde:
Jeg kan mødes fredage, lørdage og søndage. Vi aftaler nærmere, når vi har hinandens kontaktoplysninger
Deadline:
Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist søndag 5. maj 2024.
Sådan kommer du med i gruppen
Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.
Din investering i at få et endnu mere spændende og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.
Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:
Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge.
Derfor opstod denne service - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,
Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.
Sådan fungerer det
1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).
2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.
3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren, Pïa Loulou, med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.
4. I skriver sammen i gruppen og aftaler indbyrdes nærmere om at mødes første gang.
5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.
Penge tilbage-garanti
Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.
Anonymitet
Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid.
Hvad er det helt konkret, man betaler for?
Du betaler for at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.
Hvem står bag denne venindegruppe-service?
Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".
I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.
Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?
Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder, der interesserer sig for nogle af de samme ting som dig.