LUKKET Egedal-Herlev: Singlekvinder søges til venindegruppe med snak, bio, vin og oplevelser (40-50 år)

Om konceptet: Venindegrupper for singlekvinder er for dig, der gerne vil møde nye veninder på en uformel og hyggelig måde. Derfra kan venskaber udvikle sig. Vil du med i gruppen her, så læs hele teksten og se, om du passer på beskrivelsen - og tilmeld dig derefter via knappen i bunden af teksten.
Gruppetype:
All round-veninder (gode snakke, biograf, et glas vin/kaffe, gåture osv.)
Oplev din anden ungdom-gruppe for dig, der har ingen eller store /voksne børn, og nu hvor de ikke længere tager så meget af din tid, vil du fokusere på at nyde livet og fylde det med gode oplevelser.
Om initiativtageren:
Jeg er 46 år og står ved en ny begyndelse i livet. For nylig afsluttede jeg et forhold og mine børn er voksne og klarer sig selv. Derfor ser jeg nu frem til at bygge nye relationer og finde fællesskab med andre kvinder.
Jeg flyttede tilbage til Danmark for tre år siden efter nogle år i udlandet. Jeg kan godt læse og forstå dansk, og jeg arbejder på at blive bedre til at tale sproget. Mit håb er, at hyggelige samtaler i godt selskab kan hjælpe mig mere på vej.
Til daglig arbejder jeg som Chief Accountant Manager. Jeg har tre voksne børn og er bedstemor til et dejligt barnebarn. Desuden har jeg en skøn hund, som elsker gåture ligeså meget, som jeg gør.
Jeg værdsætter ægte kontakt, varme mennesker og at dele hverdagen med nogen - både til en kop kaffe, en gåtur eller bare en god snak.
Søges: Potentiel venindegruppe, der passer til denne beskrivelse:
Jeg ønsker mig en gruppe af veninder at snakke med, lave mad sammen med, nyde et godt glas vin, tage i biografen eller bare gå en tur og få vendt dagen.
Jeg håber at finde nogle varme, nysgerrige og jordnære kvinder, som har lyst til at dele både små hverdagsstunder og gode grin.
Aldersgruppe:
Du skal være i alderen ca. 40-50 år for at deltage i denne gruppe.
Hvor:
Herlev - Egedal-området - jeg bor pt. i Herlev, men flytter til Egedal i det nye år.
Antal:
Gruppen bliver til noget ved minimum 5 deltagere - og maks. 6 deltagere i alt.
Børn:
Gruppen er for singlekvinder uden børn eller med voksne børn, så der er frihed til at mødes.
Første møde:
Vi aftaler nærmere ang. første møde, når vi har hinandens kontaktoplysninger.
Deadline:
Der lukkes for tilmelding, når der er 6 i gruppen - ellers er sidste tilmeldingsfrist søndag 28. september 2025.
Sådan kommer du med i gruppen
Hvis du passer på ovenstående beskrivelse, kan du tilmelde dig via knappen herunder.
Din investering i at få et endnu mere aktivt og varieret socialt liv med gode veninder er kun 349 kr.
Brug for mere info om venindegrupper for singlekvinder, inden du tilmelder dig? Læs videre her:
Mange singlekvinder oplever, at deres veninder har travlt med kæreste, familie og arbejde, så der ikke er så meget tid til venindehygge.
Derfor opstod ideen om at lave venindegrupper for singlekvinder - med inspiration fra mødregrupper. I stedet for en gruppe af nybagte mødre får du her en gruppe af andre singlekvinder, som er samme sted i livet som dig og interesserer sig for nogle af de samme ting,
Med denne service slipper du for at "stille dig frem" og søge nye bekendtskaber - du ved, at de andre i gruppen ønsker sig det samme som dig.
Sådan fungerer det
1. Du tilmelder dig gruppen og får en bekræftelsesmail fra Pïa Loulou (udbyder af denne service).
2. Når deadline er nået - eller gruppen er fyldt med det antal, der står i teksten - så lukkes der for tilmeldinger.
3. Alle får efter deadline en fælles mail fra arrangøren med alle gruppemedlemmers kontaktinformationer - navn og e-mail.
4. Når I har fået hinandens kontaktoplysninger, skriver i sammen og aftaler, hvor og hvornår I vil mødes og spise sammen første gang.
5. I får forhåbentlig mange gode og interessante timer sammen.
Penge tilbage-garanti
Bliver gruppen ikke til noget pga. for få tilmeldte, får du selvfølgelig dine penge tilbage - dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får.
Anonymitet
Alle er 100 % anonyme. Dvs., at det er kun arrangøren, altså Pïa Loulou, som kender din og de andre tilmeldtes identitet. Alle i gruppen får navne og kontaktoplysninger i en fællesmail på samme tid.
Hvad er det helt konkret, man betaler for?
Du betaler for at få et endnu sjovere og mere meningsfuldt socialt liv - på en nem og disket måde. Pïa Loulou samler via sit netværk af singlekvinder medlemmerne i gruppen, så du ikke selv behøver at bruge tid og kræfter på det - du slipper for at "stå frem" og søge veninder offentligt. Du ved, at I alle sammen i gruppen er interesserede i netop den her type venindegruppe.
Hvem står bag denne venindegruppe-service?
Det gør jeg, Pïa Loulou. Jeg har i en årrække arrangeret forskellige typer af netværks-arrangementer for singlekvinder. Jeg har desuden skrevet "Venindebogen - Sådan finder du de rigtige veninder for dig".
I 2019 blev jeg nomineret til "Søstersindprisen" af Alt for Damerne for mit arbejde med at skabe netværk for singlekvinder.
Pengene tilbage-garanti
Er der ved deadlinens udløb ikke nok tilmeldte til, at gruppen kan blive til noget, får du dine penge tilbage automatisk. Dvs., du risikerer ikke at betale for noget, du ikke får, og ingen får at vide, at du har tilmeldt dig.
Hvordan ved man, om man passer sammen i gruppen?
Der er ingen garanti for, at gruppen fungerer efter, at den er sammensat. Det er svært at give en garanti på menneskelige relationer, men hvis du genkender dig selv i beskrivelsen af gruppen længere oppe på siden, er det her en virkelig nem og diskret mulighed for at møde en gruppe af potentielle veninder.